Lidt om Norah

Hvis jeg skulle lave et blogindlæg om alle de ting der har formet mig som det menneske og den terapeut jeg er i dag, ville det ende med at blive en hel lille bog. Jeg har i stedet valgt at skrive lidt om en af mine store passioner gennem hele livet og hvordan min lidt anderledes opvækst har givet mig nogle styrker jeg bærer med mig i voksenlivet.

Jeg kommer af en linje af meget stærke kvinder der hele tre generationer har været enlige mødre for deres børn, og gentagne gange har vist verden at man ikke er mindre værd på grund af hverken køn, klasse, hudfarve eller herkomst. En af de helt store styrker jeg har med fra dette, er den helt grundlæggende og dybdegående følelse af at alle mennesker er ligeværdige. I mine teenageår blev disse oplevelser til bevidste tanker og handlinger. Det var i denne periode min mor begyndte at kalde mig for sin rødstrømpedatter, hvilket var en titel jeg bar med stolthed i mange år.

Da jeg trådte ind i voksenlivet og kom ud på arbejdsmarkedet, hørte jeg gentagne gange fra kollegaer, borgere, elver osv. at jeg altid virkede nærværende og rolig, og at mennesker instinktivt følte sig trygge, set og hørt i mit nærvær. Som ung forstod jeg det ikke helt, men eftersom årene gik og jeg blev ældre, er det blevet mere tydeligt for mig, at folk føler sig trygge hos mig, da jeg som mennekser ikke dømmer andre, hverken bevidst eller ubevidst, hvilket giver andre mennesker en instinktiv oplevelse af at de er helt okay, præcis som de er.

Som terapeut spiller dette en stor rolle i hvordan jeg møder mine klienter, da jeg lægger en stor ære i altid at møde folk som dem de er, og det de kommer med i deres liv. Der er ikke én oplevelse eller person der er forkert hos mig, da klientens oplevelse, følelser og menneskelighed er klientens sandhed, og i det terapeutiske rum bliver det mit udgangspunkt.