…om vrede
Vrede er en voldsom kraft, den kan give én styrke til at trække grænser og til at stå fast eller kæmpe i mod. Den kan dog også komme ud af kontrol og løbe af med én, så man gør eller siger ting, man senere fortryder, for når vreden først har fået tag i én, er det svært at tænke klart. Nogle mennesker oplever at vreden ofte blusser op og at det går ud over deres relationer. Folk trækker sig, passer på sig selv, tøver med at sige ja til at være sammen med én. Måske har man endda forliste venne- og kæresteforhold bag sig, og det kan også være, at det har påvirket ens jobsituation.
I Mellemrummet vil vi gerne gå vejen med dig, hvis du gerne vil undersøge, hvad der er på spil for dig. For der er ingen der frivilligt støder andre fra sig igen og igen.