… om skyld og skam

Skam er en socialt regulerende følelse. Den sørger for, at man holder sig inden for de vedtagne normer og opfører sig ordentligt, så man ikke kommer ud i pinlige situationer. I Mellemrummet skelner vi mellem skyld og skam. Skyld handler om det, man har gjort eller ikke gjort, -ens handlinger, og det kan være slemt nok, men skam handler om den, man er. At man på en eller anden måde er forkert. Det er en meget svær oplevelse at gå med, og det kan medføre at man føler sig isoleret og ensom, fordi man ikke tør vise andre, hvem man er. 

I Mellemrummet bliver du ikke mødt med dom, men med en oprigtig medfølelse og interesse i dig og den rejse, du er på.