… om selvværd
Ens selvværd er på en måde det allervigtigste, et menneske har. Oplevelsen af at have et værd og at have ret til at være her på lige fod med alle andre. Desværre er det meget udbredt at være i tvivl om sit værd, det er der utroligt mange, der kæmper med. For de fleste giver et lavt selvværd blot en vag fornemmelse af, at de fleste andre mennesker er klogere, smartere, dygtigere osv. end en selv, så man måske har problemer med at trække grænser og i det hele taget træde frem og stå ved sig selv. Måske overkompenserer man og kommer til at have en adfærd, der støder andre. I den anden ende af spektret findes mennesker, som har det så skidt med sig selv, at det er invaliderende. Her er oplevelsen, at man er værdiløs ikke fortjener det gode i livet, uanset at man med sit intellekt måske godt ved, at det ikke kan være sandt, så forbliver oplevelsen den samme.
I Mellemrummet er du velkommen, præcist som du er, og vi vil gerne gå på opdagelse sammen med dig i den oplevelse, du faktisk har.