… om depression

Depression er en tilstand af afmagt, som kan være helt uoverskuelig at leve med, og tit ved man ikke, hvad grunden er. Man kan ganske enkelt bare ikke finde livsglæden, føler sig tom og træt, og måske også ked af det. Det er en tilstand, som nogle mennesker lever med i årevis, nogle gange endda med perioder med medicin for overhovedet at kunne slæbe sig igennem dagligdagen. Ikke sjældent ligger der ubearbejdede psykiske traumer under, og i Mellemrummet finder du plads, tid og rum til på en tryg måde nænsomt at udfolde den historie og den oplevelse der bor i dig, så den lige så stille kan slippe sit greb i dig, og du kan nyorientere dig i dit liv.